Særlige restriktioner gælder nu for hele landet

Kære medlemmer

Her er sidste de sidste nye restriktioner fra dd.

Pga. stigende smittetal i hele landet udvides de særlige restriktioner, fra at gælde i kun 69 kommuner, til at gælde i hele landet fra i morgen onsdag kl. 16.00.

 

Derfor gælder for hele landet nu, udover de landsdækkende restriktioner, desuden følgende udvalgte restriktioner:

 

  • Serveringssteder (restauranter, caféer, barer mv.) skal holde lukket for servering til indtagelse på stedet. Der er fortsat mulighed for take-away.
  • Arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at medarbejdere, der har mulighed for at varetage deres arbejde uden fysisk fremmøde på arbejdspladsen, gør dette.
  • Steder, hvor der udøves idræts-, forenings- og fritidsaktiviteter, skal holde indendørsarealer lukket for offentligheden. Professionelle idrætsudøvere kan fortsat anvende indendørsarealer, som er lukket for offentligheden. Der kan fortsat afvikles udendørsaktiviteter.
  • Muligheden for at være op til 50 personer til stede ved idræts- og foreningsaktiviteter for børn og unge op til 21 år ophæves. Der må herefter som udgangspunkt kun være 10 personer til stede på samme sted samtidig ved sådanne aktiviteter.

 

For golfsporten betyder det, at der kan spilles golf og afvikles turneringer og træning udendørs sålænge forsamlingsforbuddet på 10 personer overholdes. Til gengæld skal indendørs faciliteter som klubhuse, herunder cafeer og restauranter (undtaget take-away) være lukkede. Ligeledes skal indendørs træningsområder være lukkede. (Der kan gives adgang for professionelle golfspillere og landsholdsspillere inkl. deres træner)

Administrationslokaler, proshops, og toiletter kan være åbne.

 

Læs mere om de særlige restriktioner her

Categories:

Tags:

Comments are closed