KONTAKT

Ring eller mail

+45 4971 7658

info@passebaekgaard.dk

Skriv til os

Bregnerødvej 35

3250 Gilleleje

Denmark

 

Tilmeld vores nyhedsbrev

Modtag nyheder, tilbud og tips

Golf leveret med et smil

Passebækgård er i dag ejet af Anita og Claus Lundbæk.
De tidligere ejere Kirsten og Anders Svendsen, stoppede i 1972 kartoffelavlen på gården, og en dejlig golfbane blev anlagt, i det smukke terræn.

Efter Kirsten og Anders, har deres børn Anne Grethe Engelhardt og Torben Svendsen drevet Passebækgård A/S, frem til salget den 1. maj 2014.

Virksomhedens formål er ganske enkelt, at få flest muligt til at spille golf – og blive ved med det. Vi elsker sporten og tror at alle vil have glæde af, at bruge en go’ del af deres fritid på sporten for livet – golf.

På Passebækgård ansætter vi kun folk, der har store smil og små egoer. Vi gider hverken bruge tid eller arbejdsliv på kolleger, der ikke er kollegiale, eller på dygtige folk, der føler sig så gode, at de gør andre dårlige i deres selskab.

Vi ansætter personer, der er personligheder. Folk, der tænker VI frem for JEG. Det er jo heldigvis sådan, at de mennesker, der kan se det seriøse i deres fag og det sjove i sig selv, det er dem, man holder mest af. Selvironi har i hvert fald aldrig skræmt en gæst eller kollega væk.

Det lyder frelst, men er befriende. For det giver en hverdag med god stemning og lystig fløjten. Sådan er vi.