Banen er designet og anlagt på gårdejer Svendsens jorder i 1971 af en af de første rigtige golfarkitekter Frederik Dreyer.  

Frederik Dreyer – som fandt inspiration i golfens hjemland Skotland – har også designet andre af Danmarks bedste og mest anerkendte baner f.eks. legendariske “Københavns Golfklub” i dyrehaven, Thomas Bjørns gamle hjemmebane i Silkeborg og “Sct. Knuds” ved Nyborg.

Gilleleje Golf Klub spillede på banen til 1988 hvorefter de flyttede til Ferle.

Tilbage i 1998 blev en række spillere enige med DGU om at etablere Passebækgård Golf Klub, fordi vores golfspillere ville have muligheden for at kunne spille andre baner, at blive reguleret i handicap og deltage i turneringer.  For nogle år siden solgte Svendsens børn banen til Claus Lundbæk, som udbyggede og etablerede ny administrationsbygning.    

Faciliteter

Passebækgård Golf Klub er en 9-huls bane hvor alle kan få lov til at spille . Vi har en meget smuk bane, som ikke er helt nem og der er 4 af hullerne, indtil videre, som har lidt vand, der gør banen mere udfordrende. Vi spiller på sommergreens hele året med mindre der ligger meget sne.

Vi har en putte green, hvor man kan øve sig i at putte og en indspilsgreen med bunker, hvor man kan øve sig i indspil og bunkerslag.

Der er også en dejlig Driving Range med bold automat, som er åben døgnet rundt. Man kan købe poletter til boldautomaten i Shoppen.

I Shoppen har man et pænt udvalg i udstyr, tøj og sko. Her kan man også svare, hvis man har spørgsmål. I samme bygning som Shoppen findes også GolfBox maskinen. Her skriver man sig ind til tidsbestilling samt greenfee betaling.

I det gamle klubhus er restauranten. Vi henviser til deres hjemmeside.

Skråt overfor restauranten er der et bagrum, hvor man kan leje et bagskab stort eller lille, med strøm eller uden. Prisen står under Kontingent.